FRI FRAGT VED KØB OVER 399,00 i HELE DK

Dark and Stormy

Posted af Jess Andersen den

Opskrift på en Dark and Stormy

Hvis du er udkig efter en læskende og forfriskende drink, skal du prøve en Dark and Stormy med Spirited Union Spice & Sea Salt Rum

Det skal du bruge:

  • 5 cl. mørk rom (Fx Spirited Union Spice & Sea Salt Rum)
  • 3 stk. limebåde
  • 10-15 cl. ginger beer
  • Isterninger

Sådan gør du:

  • Kom is i et glas.
  • Pres limebådene over isen og smid limen ned i glasset.
  • Tilføj rom og ginger beer og rør godt rundt.

Husk at bruge masser af is, det dette er med til at sikre at din cocktail forbliver en cocktail i længere tid – og ikke bare et glas med vand.

Dark and Stormy - historien om et varemærke

Dark and Stormy er meget mere end en drink med rom, lime og ginger beer.

Det er også et registreret varemærke, der er ejet af den kæmpe spiritusfabrikant Gosling Brothers.

Det betyder, at en ‘ægte’ Dark and Stormy i teorien skal laves med Gosling’s Black Seal rom. Det er en nuanceret rom, der indeholder de klassiske smage fra rom (karamel, vanilie og urter).

De samme smage finder du i vores Spirited Union Spice & Sea Salt rom, så du kan altså fint bruge en anden rom end Black Seal.

Ginger ale vs Ginger beer

Man skal holde tungen lige i munden, når det kommer til ingredienserne i en rigtig Dark and Stormy - For den skal nemlig laves på Ginger beer.

Tradionelt set er Ginger beer en brygget drik, der er lavet med de samme metoder som normal ølbrygning – men med ingefær, sukker og citron i stedet for. I moderne tider, for at undgå alkohol, bruger man fermenteret ingefær som smagsgiver samt andre krydderi og så tilsætter man kulsyre.

Ginger ale er en lemonade, der er lavet af vand, ingefær og sukker og med tilsat kulsyre. Der er intet galt med ginger ale, men det hører ikke hjemme i en Dark & Stormy.

Historien om Dark and Stormy

Dark and Stormy stammer oprindeligt fra Bermuda. Officererne i den britiske flåde fik udleveret både ginger beer og mørk rom som del af deres diæt.

Muligvis fordi man mente, at ingefær kunne modvirke søsyge. Hurtigt begyndte de dygtige officerer at blande de to ting, og Dark and Stormy så dagens lys.

Det var dog først efter 1. Verdenskrig, at drinken fik sit navn. Sagnet fortæller, at en sømand sammenlignede cocktailens grumsede farve med farven på en sky, som kun en død mand eller tåbe ville sejle under.

Leder du efter andre opskrifter med rom? Find dem her. 

Nye posts →